Klik på billederne for at se dem i større format
I østkappen ses en dommedagsscene gengivet som en
nådestol omgivet af en mandorla (en mandelformet ramme).
Nådestolen er almindeligvis en fremstilling af
Treenigheden: Gudfader holder sin korsfæstede søn i sine arme. mens Helligånden
i skikkelse af en due svæver over dem.
Dommedagsscenen viser den dømmende/tronende Kristus med
fødderne hvilende på jordkloden eller regnbue, med nådens lilje og straffens
sværd.
I Avnede kirke udgår sværd og lilje ikke fra Kristus,
men fra Gudfader(liljen er til venstre, men nærmest ikke til at se), der holder
den korsfæstede Kristus i sine arme, de er indrammet af en mandorla. Der ses
ingen due, men i fligen ses de opstandne sjæle. Denne sammenstilling af
forskellige motiver er sjælden.